onsdag den 21. maj 2014

Grønt og godt

Dette blogindlæg omhandler glæden ved naturen, og hvordan jeg prøver at bruge den til at underbygge en sund livsstil, hvor balance mellem de forskellige parameterer er en central drivkraft.

GRØNT OG GODT

Hvorfor vil du dette? Det var det første spørgsmål, jeg stilte mig selv. Svaret var indlysende: Fordi jeg ikke gider være uoplagt, drænnet for energi og have en negativ opfattelse af mig selv. Livet er barskt nok i forvejen!

Næste overvejelse var så: Jamen hvordan vil du egentligt lave om på din livsstil? Jeg kikkede på min delehund og tænkte: Vi kan hjælpe hinanden." Jeg kan tage den med ud at gå lange ture på fælleden, et naturområde i Holbæk og min kærlighed for naturen kan jeg få genopfrisket igennem dens glæde ved at løbe og lege, opdage og se alt med et nysgerrigt og positivt sind.

Mit konkrete mål er: At finde glæden ved det, som er udenfor. Se den grønne verden med grønne øjne og finde en fundamental glæde, som ikke kan taget væk. Det lyder naivt, men jeg tror, jeg kan bruge den glæde i mange svære situationer andre steder, som drivkraften i/til et ordentligt liv. Desuden er et delmål at tabe mig ca. 7 kilo. IKKE for andres skyld, men for min egen skyld. Jeg vil gerne kunne passe mit tøj og føle mig tilpas i min egen krop.

MIN næste blog kommer til at handle om mere konkret om hvordan, det skal fungere i en stresset hverdag. 

Imens så nyd mine naturbilleder.