HVOR SKAL VI HEN DU???

DETTE er et blog indlæg om fremtiden gemte veje og skjulte mørke hjørner samt den lyse stig, hvor solen skinner, og fuglene synger.


Hvor skal vi hen du??? 

Det sagde trolden HUGO fra computerspillet i ELEVATOEREN. Elevatoeren var et fredags program på den meget nye og spændende tv kanal : TV 2 i 80,erne. Jeg var en lille purk, der sad, og så det på vores sort/hvid fjernsyn i barndomshjemmet med fredagsslik og nej det var ikke en fladskærm. Det var en stor kasse, man skulle give et gok i nøden før, at det virkede.

Selv om jeg voksede fra at se Elevatoeren før programmet blev taget af sendefladen, så er vendingen: "Hvor skal vi hen du," meget sigende for min nuværende situation.

Jeg står uden arbejde og er nyuddannet web-integrator, samt jeg skal finde en bolig. Skillevejen er forude. Det kan gå grueligt galt, eller det kan gå godt.

Jeg har opdaget hvor svært det er at komme op om morgenen, når man ikke skal i skole eller på arbejde. Man skal virkelig have viljestyrke til at få sin hverdag til at hænge sammen. Jeg har fået rigtig meget respekt for folk, som virkelig mestre kunsten af få deres liv til at hænge sammen. Selv lærer jeg stadigvæk.

Mor sagde det meget godt: "Du er nødt til at få det store tandhjul til at fungere i maskinen før du kan få de små til at køre rundt."  Det har hun vel egentlig ret i! Problemet er bare nogen gange at komme hen til det store tandhjul.

UNDER alle omstændigheder: Lidt held er vel ikke at klage over.

Hvis nogen kender nogen, som skal bruge en web-integrator  i et web-bureau, så sig endelig til.

Næste gang skal min blog handle om noget så risikabelt, som paralleller mellem STAR WARS universet og  STAR TREK universet.  Følg med og se om det rent faktisk lykkes. Jeg tvivler, men vil prøve alligevel, fordi jeg har lyst. Jeg har altid haft lyst til at afprøve, om der er så stor forskel på de to universer.

HÅBER alle har en hyggelig aften og får en god uge.

HYG jer:) 

Hektiske 14 dage: DEL 3 : TRAIN, svinemørbrad og en al for meget øl i et glas jeg nærmest kunne svømme i! Hvad lavede jeg mon i AARHUS den 5/4-2013 !

Jeg tog et tog fra Roskilde klokken 13:20 ca.  Solen skinnede faktisk og mit hjerte hoppede og dansede over denne spontane tur. For Ja der var faktisk en grund til, at jeg tog til Aarhus her den 5/4- 2013 :) Det var en fredag, og der var mange med toget. Heldigvis var der plads i stille kupeen.

Billedet her er fra Vejle station taget igennem vinduet med mit iPone kamera.

ENDELIG i Aarhus, mødte der mig en forsmag på et af byens berømte kunstværker.  Faktisk bare inde i stations centeret har jeg taget dette billede.

 DETTE smukke værk minder om det store glas værk med forskellige favrer i Aarhus.

Jeg må have gået HENDES og MAURITZ tynd et par gange men så kom min veninde også og sammen tog vi ned til KLOSTERTORVET og spiste på cafe SVEJ. Jeg fik svinemørbrad med fløde sovs, og det var helt igennem fantastisk.

Derud over fik jeg også en øl, på størrelse med et svømmebassin!

Billedet taler vel for sig selv.

ENDELIG snart var det tid til det, vi skulle. GRUNDEN til at betale over 700 kr for en tur retur til Aarhus.

Vi havde lige pludselig travlt og skulle finde TRAIN ret hurtigt. Køen var nemlig blevet lang, da vi kom frem.

Vi havde stået noget tid, HAN kom gående med et stort følge og storisk svævede forbi os alle sammen. Jeg var lige ved at løbe hen til ham og give ham jordens største krammer, men min veninde holdte mig i øret og sagde: NEJ: VENDTE! Han forsvandt hurtigt ind af VIP døren og blev usynlig den næste halv anden time, bag glassets mørke.  Den næste kom gående fordi tættere på os, og jeg fik dog sagt: HEEEEEJ OLE.. " Han kvitterede med et smil og et hej, hvorefter dørene lukkedes bag ham og hans følge  men hov, hvor var de to andre?  IKKE til at sige!

ENDELIG dørende blev åbnet og mindst 100 piger inklusiv min veninde, og jeg stormede ind på TRAIN og til vores bitre ærgrelse, kom vi kun til at stå på anden række. Selv om vi havde været hurtige, var vi ikke hurtige nok alligevel. Skuffelsen lagde sig da lyset blev slukket og et sublimt opvarmningsband "Suzann and the Davies" gik på. Deres sange var tempofyldte og gode.
De fik også et kæmpe bifald.

LYSET slukkedes igen, og vi gik alle i ekstase da vi hørte de første velkendte keyboard toner begyndte at strømme ud over scenekanten og fortrylle os. JO det var opium for publikummet, og lige pludselig stod de på scenen badet i lyset. DÙNÈ , det bedste ROCK band jeg nogen side har oplevet var på!

Jeg må sige at det var helt ubeskriveligt fedt både at være i Aarhus og at høre dem igen.- Koncerten på VEGA var genial, og det var denne også. Den var helt unik, og stemningen var fantastisk.  Dúné leverer altid energi og tempo, samt humør, talent og checket stil. Det var en ubeskrivelig oplevelse, som var det hele værd:)

10 ud af 10 stjerner til Dúné for den oplevelse. 

Jeg var godt nok træt, da mit nattog kørte ind på Roskilde station klokken 5 om morgenen,  og jeg skulle vendte en time til toget mod Kalundborg kom kørende på spor nummer et.

Fulderikkerne tumlede rund i deres brandert og mine neilonstrømper holdte ikke kulden ude. Heldigvis måtte jeg sidde på et døgnåbent pizzaria og få varmen den hele time inden toget gik. Da jeg kom hen på stationen igen steg solen så smukt op, og varmen kom tilbage i mine ben. Jeg har aldrig været så glad for at se et tog, som da mit tog kørte ind på spor 1, og varmen kom mig i møde, da dørene åbnedes.   Slumrende i toget sad jeg, og studerede menneskerne, der kom fra byturene. Deres glade og tilfredse udmattelse over for den morgenfriske frøken ved siden af, der var gået i seng klokken 22 for at skulle tidligt af sted. Kontrasten var slående.

I HOLBÆK klokken halv syv om morgenen opdagede jeg , at der gik en bus og til min store glæde, var der varme i bussen.  Da jeg så min seng efter at have hørt det første mågeskrig uden for mit vindue havde døgnet været en fantastisk oplevelse. INTET MINDRE!

Hektiske fjorten dage: DEL TO: Tranlokations tårerne, og gulvet, der gyngede , så jeg troede, det skulle brase sammen på VEGA under Dúné koncert:)

OKAY Jeg fik mit bevis, og mor var med til translokationen. Der var masser af champagne, god mad rødvin og vidunderlige mennesker som jeg har gået i skole med i halvandet år, og
jeg må indrømme, at da jeg stod deroppe kneb jeg en glædestårer fordi, at jeg havde bestået den afgørnde del af mit voksenliv. JEG HAVDE FÅET MIN UDDANNELSE NU og mit bevis derpå ;)

ENDELIG, er jeg trådt ind i de voksnes rækker og det fejrede en god veninde, og jeg med at tage på VEGA og høre Dúné den 30 /3 -2013.

Jeg har fundet de bedste billeder derfra og lagt dem ud her også.

DÙNÈ på VEGA

 Jeg BESVIMEDE, da jeg kom hjem og så overstående billede.  OG SÅ lidt mere da jeg så det understående billede på mit kamera klokken 4 om morgenen . 

ÅÅRRRRH  mit lille hjerte. Det smelter jo fuldstændigt.

Det næste billede har jeg valgt fordi, at jeg ikke kunne stå for det der brøl.

Dette er så et billede, som jeg har valgt fordi OLES dans er helt fantastisk

Der er to billeder tilbage, og det er så af OLE i dyb koncentration ved keyboardet, og det bedste "fælles" billede, som var skarpt.

SELVE koncerten var en helt fantastisk og unik oplevelse! Jeg var I LIVE. ISÆR da jeg mærkede musikken trænge ind i krop og sjæl men også fordi, jeg blev glad for, at gulvet i VEGA holdt til alle os som hoppede og dansede. DET gyngede og knirkede. Det siger ikke så lidt om Dúnés evner for at få folk til at danse og være i nuet. Tre stjerner UD AF TRE  stjerner til Dúné for den oplevelse.

Hektiske fjorten dage DEL ET: HC . ANDERSEN og kodning er fælles bekendte af mig nu

Først og fremmest: FULD fart frem og IKKE kikke sig tilbage. Sådan kan de sidste fjorten dage af mit liv beskrives. Det hele startede godt med, at eksamen begyndte for fire uger siden. Opgaven var super god og til at gå til.

Jeg må dog indrømme, at jeg blev til bitter på mig selv, da jeg om onsdagen rettidigt tog ind over København, på grund af snestormen, for at komme i skole tidsnok .

Jeg sætter mig ind i s-toget og det går forrygende indtil hovedbanegården viser sit lumre sind i den buede ankomsthals grumsede lys og en bænkevarmer som kastede op og urinerede bag billet automaten.

Jeg mærker morgenmaden vende sig i svælget, men synker og laver en rejseplan: København H = > Roskilde st. Der går et tog 6:50, og jeg slår mig ned i et sæde i en stille kupe. Toget skulle være i Roskilde 7:18, og det er det da også. Der er bare lige en ting i mente: Roskilde station flyder sammen i en lang linje for mit blik ,og den velkendte ankomst hal virker, som et uopnåeligt isbjerg for en udhungret isbjørn i det kolde norden hav.  FØRST der går det op for mig, hvad der egentligt er sket! SHIIIT udbryder jeg og overfalder verbalt den stakkels DSB mand med vognen duftende af kaffe og morgenbrød." ØØH skulle vi ikke stoppe i Roskilde? " Spørger jeg med panikken stikkende bag mine øjnes blik. ." Han smiler faktisk pænt, som om det er noget som sker hver dag for folk , og siger: NEJ vi stopper først i ODENSE. " I ODENSE ? ," måber jeg og forklare ham, at jeg skulle have været af i Roskilde og faktisk skal til lave svendeprøve i denne uge. Han smiler pænt og forsvinder ind i sin lille kupe for at komme tilbage med en lille lap papir. På den står der: Kære kollega tag venligst denne passager med tilbage mod Roskilde, hvor hun skulle have været af.  Jeg skynder mig at sige mange tak og at han har reddet mit liv, derefter sætter jeg mig skyldbetunget  ind i en anden kupe og  bruger hele tiden til ODENSE på at spekulere på hvordan jeg kunne møde sådan et venligt menneske., og HVOR ÅNDSVAG hele situationen er.

Faktisk tager turen til Odense ikke så lang tid, og jeg når et tog klokken 8:18 tilbage mod KØBENHAVN.  Jeg er i ROSKILDE klokken :9:30 og skynder mig ud til skolen. Det første min lærer gør er at grine og sige: Hvordan havde HC. Andersen det? "Jo han havde det vist meget godt, men det holdte ikke længere end 14 minutter, så nu jeg her," svarer jeg og går i gang med svendeprøven.

JEG vil GERNE takker den søde DSB-mand, der gav mig den seddel, så jeg ikke skulle købe bilet tilbage og  nåede at lave min eksamens opgave færdig. Jeg har gemt sedlen som minde om at rejseplanen skal DOBBELT tjekkes, og at der er venlige mennesker i verden!