For et par dage siden, var det rigtigt koldt og tunge snefnug føg udenfor stuevinduet i mit barndomshjem. Jeg drak en kop kakao, men jeg lunede mig ved brændeovnen, hvor ilden smøg sig sultent op af brændestykkerne og varmede så dejligt i stuen . Som en doven kat, lå jeg bare der på et par puder på gulvet og nød varmen fra brændeovnen. Varmen gjorde mig mat men glad og træt, dens tunge greb slørrede mit syn, og mine øjne plirrende for at holde sig åbne, men det lykkedes ikke.
Mit indre blik blev skarpt igen, og jeg følte varmen fra sydens sol og en dejlig strandbreds horizont linie stod skarpt for mit blik. Solen bagte, og instinktivt vidste jeg, hvor jeg var. På verdens bedste strand ved Rio de Janero i Brasilien, et land jeg altid gerne har villet besøge.
I det fjerne hørtes lyden fra karnevalet. Lyden af glade mennesker i glad tilstand blandet med lyden af brasiliansk musik og synet af farverige kostumer, duftene og smilene gjorde verden for et øjeblik et magisk sted at være.
Jeg gik op af en gade nær standen og kom tættere på lyden af den fantastisk musik fra en lokal festlighed på en bar, hvor en gruppe unge musikere spillere på trommer, guitar olietønder, og en kvinde med en fantastisk mørk stemme sang for.
I et øjeblik stod jeg bare der i udkanten af sceneriet, så til mens handlinger bare flød forbi min lille bobel.
Det var karnevalets første døgn, og stemningen var høj. Øl blev langet over disken i den lille lokale bar, et gadehundeslæng med en mørkebrun og stor hund, der havde bagtrop af de brogede og mindre gadekryds luntede sløvt forbi. I et kort sekund lignede de en gruppe mennesker, der fulgte deres leder til det sidste.
Timerne var gået og den mørkeblå himmel vidnede om nattens kommende eventyr, samt et kølig brise, der nåede mig og min bevidsthed fandt tilbage til nuet. I baggrunden hørte jeg en dør blive lukket og mor, der mindede mig om, at jeg skulle lave aftensmad.
Sommetider er drømme en søjle, der, som en rygræd for hele livet til, at holde sig oprejst, men nogle gange er virkeligheden rygrædens knoglemarv.
;)
mandag den 25. februar 2013
lørdag den 9. februar 2013
Pumpehuset tur retur men oplevelsen forbliver i sind og krop!
Skolens computer brummede og det blålige lys slørrede mine øjne, da jeg havde siddet alt for længe ved den. Udenfor sneede det og klokken var hen ad halv to, da jeg denne trivielle hverdag tog min iPhone op og kikkede indbakken igennem. Jeg havde egentligt vent blikket mod vinduet, da den velkendte lyd fra telefonen rev mig væk fra drømmen udenfor.
Mit hjerte hoppede i brystet, da jeg så den nye besked fra TAK ROCK, om at jeg havde vundet to billetter til Dúnés release party og koncert i pumpehuset. Jeg tror, der var et sekund hvor verden flød sammen for min bevidsthed, og jeg måtte tager mig gevaldigt i ikke at danse på bordet, råbe højt og bare gøre et eller andet helt vildt.
Mine klassekammerater må havde fået sig et billigt og spøjst grin da jeg styrtede ud i kulden og løb en tur rundt om skolen bare for at holde sammen på min bevidsthed og krop.
På selve dagen havde min veninde Sabina taget hele turen fra jylland til Holbæk, hvor hun mødte mig på stationen. Derefter smuttede vi hjem til mig og lavede god mad. Kålslauv, pasta og en gedigen pesto sovs. Vi fik aubergine til bagt i ovnen med tomater ost og krydderier på.
Jeg husker tydeligt samtalen om min kjole med guld palietter! Var det for meget med alt det glimmer, men tiden var imod os lige der. Klokken var blevet over seks og vi skulle med tog mod Købehavn halv syv fra Holbæk station. Med et par øl i hånden styrtede vi ned til bussen og nåede lige toget fra stationen mod København klokken 18:29. Med en skål flød det mørke aften landskab sammen udenfor vinduet og tiden gik med at tage lidt makeup på og drikke øllen ud og bare snakke.
Fra københavns hovedbanegård måtte vi løbe hele vejen til Pumpehuset, vi fandt efter at være blevet vildledt af en taxa chauffør endelig frem. Efter indgang og indtræden i koncertsalen fik jeg endelig pusten igen. Bandet - Cat Caught Lark- skulle spille før -Dúné- og stemningen var høj, da de gik på klokken otte.
Jeg havde ikke hørt deres musik før, men kunne godt lide den og det univers den skabte. Der var noget meget nærværende og unikt over stemningen i deres musik og Johanns stemme og Camillas stemme klang godt sammen og skabte en dybere harmoni i oplevelsen. Man følte sig revet væk fra virkeligheden og ind i et univers af varme og den gode fortælling.
Jeg vil i fremtiden høre mere CAT CAUGHT LARK og nyde det univers deres musik skaber.
Her er et nummer fra dem, som jeg holder meget af.
SEKST ****** til CAT CAUGHT LARK for denne fantastiske oplevelse!
Dúné gik på efter en lille pause. Mørket sænkede sig og i røg og damp trådte de frem på scenen og publikum kvitterede med et vildt bifaldt, der fik taget til at rejse sig da lyset blev tændt og det første nummer smøg sig ud af højtalerne som et opium og gjorde luften elektrisk. Det var nærmest som kunne man se musikens farve og bevægelse. Jeg må sige at man også her tabte sig helt til musikkens opiums trance og helt glemte tid og rum.
De nummer, som var mest intenst for mig var -The sun over green hills- og -Remember Valentina-. The sun over green hills har en helt speciel betydning for mig. Den handler om (hvad jeg har forstået) Mattias, s farfars hjem. Et hjem der må havde betydet uendelig meget for ham. For mig skaber sangen et tydelig billede af en lille solbeskindt bakke, hvor firekløvere og marguritter stråler om kap i solens stråler. På bakketoppen ligger et lille stråtækt hus og i døråbningen står min farfar, der døde da jeg var otte år og vinker med et smil. Jeg drømte det for mange år side men -The sun over green hills- Materialiserer på en eller anden måde et savn eller bare mindet om et dejligt menneske.
Dúné har selv lagt vægt på at de har udviklet sig til at blive mere et rockband, og det kunnne man høre på sange, som den fantastiske Remember Valentina men også en sang, som BLCK star har en vild, æstetisk og rå lyd! Hell no fungerede også fantastisk godt LIVE.
Til slut runde Dúné koncerten af med Dry Lips og minderne var mange da de velkendte toner pirkede til mine sanser.
SEKST ****** til Dúné for denne vilde oplevelse ;)
Mit hjerte hoppede i brystet, da jeg så den nye besked fra TAK ROCK, om at jeg havde vundet to billetter til Dúnés release party og koncert i pumpehuset. Jeg tror, der var et sekund hvor verden flød sammen for min bevidsthed, og jeg måtte tager mig gevaldigt i ikke at danse på bordet, råbe højt og bare gøre et eller andet helt vildt.
Mine klassekammerater må havde fået sig et billigt og spøjst grin da jeg styrtede ud i kulden og løb en tur rundt om skolen bare for at holde sammen på min bevidsthed og krop.
På selve dagen havde min veninde Sabina taget hele turen fra jylland til Holbæk, hvor hun mødte mig på stationen. Derefter smuttede vi hjem til mig og lavede god mad. Kålslauv, pasta og en gedigen pesto sovs. Vi fik aubergine til bagt i ovnen med tomater ost og krydderier på.
Jeg husker tydeligt samtalen om min kjole med guld palietter! Var det for meget med alt det glimmer, men tiden var imod os lige der. Klokken var blevet over seks og vi skulle med tog mod Købehavn halv syv fra Holbæk station. Med et par øl i hånden styrtede vi ned til bussen og nåede lige toget fra stationen mod København klokken 18:29. Med en skål flød det mørke aften landskab sammen udenfor vinduet og tiden gik med at tage lidt makeup på og drikke øllen ud og bare snakke.
Fra københavns hovedbanegård måtte vi løbe hele vejen til Pumpehuset, vi fandt efter at være blevet vildledt af en taxa chauffør endelig frem. Efter indgang og indtræden i koncertsalen fik jeg endelig pusten igen. Bandet - Cat Caught Lark- skulle spille før -Dúné- og stemningen var høj, da de gik på klokken otte.
Jeg havde ikke hørt deres musik før, men kunne godt lide den og det univers den skabte. Der var noget meget nærværende og unikt over stemningen i deres musik og Johanns stemme og Camillas stemme klang godt sammen og skabte en dybere harmoni i oplevelsen. Man følte sig revet væk fra virkeligheden og ind i et univers af varme og den gode fortælling.
Jeg vil i fremtiden høre mere CAT CAUGHT LARK og nyde det univers deres musik skaber.
Her er et nummer fra dem, som jeg holder meget af.
SEKST ****** til CAT CAUGHT LARK for denne fantastiske oplevelse!
Dúné gik på efter en lille pause. Mørket sænkede sig og i røg og damp trådte de frem på scenen og publikum kvitterede med et vildt bifaldt, der fik taget til at rejse sig da lyset blev tændt og det første nummer smøg sig ud af højtalerne som et opium og gjorde luften elektrisk. Det var nærmest som kunne man se musikens farve og bevægelse. Jeg må sige at man også her tabte sig helt til musikkens opiums trance og helt glemte tid og rum.
De nummer, som var mest intenst for mig var -The sun over green hills- og -Remember Valentina-. The sun over green hills har en helt speciel betydning for mig. Den handler om (hvad jeg har forstået) Mattias, s farfars hjem. Et hjem der må havde betydet uendelig meget for ham. For mig skaber sangen et tydelig billede af en lille solbeskindt bakke, hvor firekløvere og marguritter stråler om kap i solens stråler. På bakketoppen ligger et lille stråtækt hus og i døråbningen står min farfar, der døde da jeg var otte år og vinker med et smil. Jeg drømte det for mange år side men -The sun over green hills- Materialiserer på en eller anden måde et savn eller bare mindet om et dejligt menneske.
Dúné har selv lagt vægt på at de har udviklet sig til at blive mere et rockband, og det kunnne man høre på sange, som den fantastiske Remember Valentina men også en sang, som BLCK star har en vild, æstetisk og rå lyd! Hell no fungerede også fantastisk godt LIVE.
Til slut runde Dúné koncerten af med Dry Lips og minderne var mange da de velkendte toner pirkede til mine sanser.
SEKST ****** til Dúné for denne vilde oplevelse ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)