Mens jeg venter på, at min mp3 afspiller oplader til løbeturen!

Eftermiddags solen brænder på min venstre skulder, og hænderne på tastaturet har en bleggylden glans i lyset. Fra computerens summende stilhed begynder et emne til denne blog at definere sig på skærmen,, og hvad det betyder former i mine tanker og fingrerne danser over de sorte taster med vokaler og konsonanter.
Følelsen af at være tom, bare til stede, lammede mig et kort øjeblik i min resoneren over hvordan man griber mit valgte emne: Valg kontra muligheder an uden at støde folk og dermed ødelægge fundamentet for en fair diskussion eller samtale/debat om det, lige indtil jeg da jeg rækker ud efter et glas vand, rammer noget på bordet. Det er et billede af en pige. Hun går vel i 7 klasse og er mindre. Ikke mere end 8 cencimeter mindre end de andre men den lille forskel er der.  Jeg genkender hendes blik i mit eget blik der møder mig,  når jeg ser op på skærmen.

Jeg husker tydeligt den dag og følelsen af at sidde der i sin ømme blå skjorte, en 90,er halskæde og så skulle smile til kameraet. Smil til verden og verden smiler til dig! Sådan lød det tit, når man, som barn/teenager prøvede at finde hoved og hale i det hele. Opbygge en verden, som var rar at være i både for en selv, men også får andre. Nogle gange havde man bare lyst til at skrige, råbe, molestrærer alt omkring sig, når man opdagede at verden selv havde en mening om en i forvejen, og det gjorde det nogle gange svært at smile til den, især hvis den enten havde ret i noget negativt eller overhovedet ikke havde ret i dens måde at kategoritisere en på. Du er lille, jamen så er du den stille lille pige i grå museklæder!

Mange gange har jeg hørt store mænd og kvinder sige: Tag din skæbne i din egen hånd og kæmp for det, du tror på, når det holdte taler, og altid afsluttede de med: Du kan hvis du vil parolen og en knytnæve i talerstolens bordplade.

Tilbage sidder jeg så nu og tænker: Ja det kan man, lige indtil man så kommer i tanke om, at hvis jeg fx ville være model eller et eller andet meget hyped, så undersøger man kravende og finder ud af at man er for lille, og ikke lige har pengene til fotografen, eller bare har en stor tud. Hvad siger man så til de store mænd og damer, som sælger drømmenes magi? Jeg har lyst til, at sige til dem: Fortæl om, hvor meget du selv har kæmpet, grædt og lidt og ofret for at være der, hvor du er i dag. Fortæl hele sandheden!

Min hypotese er vel egentligt: Hvordan får jeg et positivt syn på mine egne muligheder i verden  og træffer mine valg derefter, så jeg kommer fra A til B og når til C!

På den ene side er der en indre verden, men på den anden side er der den ydre verden. De to plader danner nogle gange et jordskælv i mit hoved, når de mødes. Derfor har jeg sat mig, som mål at finde balancen mellem de to verdener. Hvordan er og bliver et livsprojekt, men jeg vil starte med tre ting: Jeg vil være hård og tænke: Hvad er jeg egentligt god til efter min egen mening! Finde ud af: Hvad vil jeg gøre får at blive god til det, jeg er god til og tl sidst vil jeg som, udtrykket: Just do it, siger gøre det uden at gå i baglås starte med at gøre det, som får mig hen til det realistiske mål.  Med det mener jeg: Ja jeg ved godt jeg ikke er dygtigt fotograf eller journalist nu, men det kan jeg kun blive hvis jeg gør noget ved det, så måske om 10 år er jeg tilfreds med det jeg har lavet. Pointen er. Jeg tager min skæbne i egne hænder, stopper med at tænker, hvorfor er jeg ikke dit og dat, men hvad kan jeg, og hvordan bliver jeg endnu bedre til det jeg VIL!

Jeg tror det kan give en dejlig arbejdsro indad til og skabe fokus på det, som jeg synes det handler om i mit liv: AT berette både den brugbare historie med ord og billeder. For første gang i mit liv handler det om, hvad jeg vil, og det skal det også, det jo mit liv. Jeg er i det! Jeg håber andre kan bruge min monolog til inspiration og ikke er blevt stødt, men inspireret.

Ha en fortsat god dag!
 

Grønt og godt del tre!

Bag enhver svagpissers lukkede øjne gemmer sig lysten til forandring og at gøre noget ved det,  som stopper en fra at komme i mål med, det man skal!


Da jeg begyndte på min kur, og mit forsøg på at forandre min livsindstilling og mit livsgrundlag, tænkte jeg ikke over overstående påstand fra min side. Den kom først til mig her i aften, hvor jeg tændte computeren og ville skrive dette indlæg.

Spørgsmålet er så bare, hvordan åbner man sine egne søvnige øjne overfor den baske virkelighed?

Jeg ved ikke hvad, der virker for den enkelte, men for mig virkede det at åbne mit køleskab som en øjenåbner. Jeg kunne nærmest råbe derind og høre mit eget ekko, så tomt var det. En sur gammel parmesan ost hvæssede pludselig tilbage. Dens grønmossede vinger foldede sig ud og dens stinkkanon skød salve efter salve efter mig. Heldigvis nåede jeg at lukke køleskabsdøren i før dunsten ramte mig og med bankende hjerte måtte jeg erkende, at mit køleskab var blevet indvandret.

FØRSTE reaktion var at fordufte ud af køkkenet, men så! Hvorfor skulle den gamle stinkende parmadrage overtage mit køleskab? DET er mit køleskab og mit LIV!

Iført min rustning, forklæde og handsker, nærmede jeg mig med en tang i den ene hånd og et låg, som skjold i den anden hånd. Jeg kunne høre den var parat derinde, den skrabe mod døren og hyllede den ene forbandelse efter den anden mod mig, men denne gang var jeg parat..............................................


 Dette var første del af hvordan jeg prøver at gøre mit eget liv til mit eget liv og næste gang vil fortsættelsen afsløre hvad der skette med osten, mit køleskab og mit liv!!!


Det skal siges at jeg har tabt 2 kilo ca og er nede på ca 58 kilo! Grundet at jeg løber mindst 3 gange om ugen og går med BALOU, jordens dejligste hund, Japansk Spids. 

Det er mig på billedet. Bare så I ved det;)

Kærlighed, mad og kildevand!

Dette blogindlæg er en sidegren af mit "grøn og godt projekt", og  indlægget handler udelukkende om mad og kærligheden til den. 


Jeg har her to super lækre opskrifter på mad, som jeg synes smager super godt og er nemt at lave!



Tomat salat: 

Ingredienser: 

Cherry tomater

mozarella/ fetaost 

frisk basilikum

olienolie 

salt 

peber

hvidløg

chilli 

Nordisk paelia med svinemørbrad og mango/agurke salat

Ingredienser: 

Kogte ris fra dagen før

olivenolie 

hvidløg

chilli

rød peber

mango

rødløg 2 stk. 

en agurk 

bacon, alt efter behag

Koriander(friske)

norsk gedeost eller pamesanost

to æg

safran hvis det haves 

salt peber 

grøndlandske dybfrosne eller friskfangede rejer fra en fiskehandler

Opskrift: Det første jeg gør er at sætte svinemørbraden i ovnen ca. 200 grader ved varmluft indtil den er færdig stegt, hvis man kan lide bacon så rul det om selve mørbraden før stegning. Husk salt , peber og lidt rosmarin samt hvidløg og olienolie, så den ikke blir tør. 

Derefter starter jeg på den nordiske paelia. Jeg tilsætter olivenolie på en pande, imens den varmer ved lav temperatur, tilsætter jeg risene to æg, et rødløg, fint hakket og hvidløg, olivenolie, salt, peber, rejer og den norske gede ost, i fint hakkede stykker. Parmesanost kan også bruges. Rørt godt rundt og tilsæt friske koriander og ønskede krydderier. 

Efter tjek af svindemørbraden,begynder jeg med at stege den nordiske paelia på panden. Når den er stegt helt igennem ved høj varme i en halv times tid og ved omrøring, så der mad.

Salatten kan med fordel laves før og stilles i køleskabet.
Man hakker mango, løg, rød peber, agurk hvidløg og chili, og blander det i en skål.  Man tilsætter en marinade eller dressing bestående af lime og andre krydderier, som man synes godt om, fx salt peber, lidt honning paprika, ingefær og hvidløg.


Håber mit indlæg har været til god inspiration!

Grønt og godt:Anden del

Dette indlæg skal handle om hvordan, jeg har valgt at tage kampen op mod en mindre sund livsstil. 

Grønt og godt: Anden del

Jeg husker ikke den eksakte dag, men en kold regnvejrsdag kom jeg til at møde mit eget blik i vinduesruden, da jeg jeg kikke op, fra computerskærmen.

Den lille grå mus, med mascara under øjnene, pjusket hår og træt og grålig hud, gav mig et chok. Hendes øjne var energi forladte, håret lignede en fuglerede og dellerne i t-shirten havde deres velmagtsdage. 

DET var der, jeg tænkte: Det skal være slut. Jeg vil nyde, at se på mig selv igen. Bygge min selvtillid op, både på det kinestetiske plan og ret mentalt også.  

JEG HAR INGEN INTENTIONER OM AT LIGNE ANGELINA JOLIE, FOR DET GØR JEG IKKE, men men men JEG KAN KOMME TIL AT BLIVE DEN BEDSTE UDGAVE AF MIG SELV.  Der er kun én mig, så hvorfor ikke gøre det så godt som overhovedet muligt. Ikke mindst for omgivelsernes og min egen skyld. 

Der er ikke noget mere tragiskt og ærgeligt, end en meneske, et liv, som  ikke har seltillid og ikke får noget ud af sit liv. MAN HAR STADIGVÆK kun et liv. 

PLAN: 

1. En times motion, hver dag!
2. Skal selv lave mad. INGEN JUNKFOOD!
3. Der skal være plads til sjov og venskaber og mindre tid til at sumpe foran computeren. 
4. Der skal se orentligt ud i min lejlighed, ellers bliver jeg bims og rastløs.

DET er de fire grundsten i min plan, og således ser mit startpunkt ud. 

Vægt: 60 kilo 

Vaner: 3 løbeture om  ugen. 

Madvaner: Junkfood tre gange om ugen. 

MÅL:  

Vægt: 53 kilo,  da jeg er 1/56 høj.

Vaner: 5 løbeture om ugen!

Madvaner: SUND mad mindst 5 gane om, ugen. MADPLAN !

DETTE er mig nu. MIT startpunkt!

Grønt og godt

Dette blogindlæg omhandler glæden ved naturen, og hvordan jeg prøver at bruge den til at underbygge en sund livsstil, hvor balance mellem de forskellige parameterer er en central drivkraft.

GRØNT OG GODT

Hvorfor vil du dette? Det var det første spørgsmål, jeg stilte mig selv. Svaret var indlysende: Fordi jeg ikke gider være uoplagt, drænnet for energi og have en negativ opfattelse af mig selv. Livet er barskt nok i forvejen!

Næste overvejelse var så: Jamen hvordan vil du egentligt lave om på din livsstil? Jeg kikkede på min delehund og tænkte: Vi kan hjælpe hinanden." Jeg kan tage den med ud at gå lange ture på fælleden, et naturområde i Holbæk og min kærlighed for naturen kan jeg få genopfrisket igennem dens glæde ved at løbe og lege, opdage og se alt med et nysgerrigt og positivt sind.

Mit konkrete mål er: At finde glæden ved det, som er udenfor. Se den grønne verden med grønne øjne og finde en fundamental glæde, som ikke kan taget væk. Det lyder naivt, men jeg tror, jeg kan bruge den glæde i mange svære situationer andre steder, som drivkraften i/til et ordentligt liv. Desuden er et delmål at tabe mig ca. 7 kilo. IKKE for andres skyld, men for min egen skyld. Jeg vil gerne kunne passe mit tøj og føle mig tilpas i min egen krop.

MIN næste blog kommer til at handle om mere konkret om hvordan, det skal fungere i en stresset hverdag. 

Imens så nyd mine naturbilleder.

Musik med æstetisk og etisk, nerve og sjæl

NERVE og sjæl.  VI LEVER, VI ER !

HULDRE

Huldre er et andet af mine yndlingsband, som jeg har oplevet her i år. Jeg er helt vild med deres smukke vokal og den bastante lyd.

Dette bringer mig til min store interesse, og det er at tage billeder, favne den energi, som kunstnere har på scenen og fortælle øjeblikkets historie igennem billedet. 

SVARTSOT 
Svartsot er et andet af mine yndlingsband som spiller r.... ud af bukserne på ægte vikinge metal manér. Deres energi er helt uovertruffen, og medrivende. 

DOG IN A BAG 

Disse gutter er virkelig dygtige musikere og vidunderlige mennesker. Jeg har set dem et par gange i år, og de er et af nordens bedste rockbands efter min mening. Man skal holde øje med dem og især singlen ROMEO er helt fantastisk. Jeg vil følge dem i fremtiden og ser frem til mange dejlige koncerter. GLADE Smil og fantastisk og vidunderlig musik i skøn forrygende udvikling. VIRKELIG et af mine yndlingsband.

 

Dúné

Jeg har fulgt dem igennem mere end 9-10 år og deres sange formår stadig at finde mit lykkested indvendig og fornye energien. Husker dem fra de unge dage, hvor de var unge knejte, med fuld energi på ELVÆRKET i Holbæk. TONERNE af rock er kommet ind i deres lydunivers i takt med at de er VED at finde ind i voksentilværelsen. Fremtiden blir SPÆNENDE og LYS! YNDLINGER!

JOHANN KOLSTRUP

JOHANN er en blænende musiker, som tilføjer rocken, ro og stil med en britisk elegance og råhed, sjælden set. Hans album RUFFLED FEATHERS tager kegler og er smukt, atter smukt og dybtesøgende. HAN er også en af mine yndlings kunstnere.

ALLE disse DEJLIGE KUNSTNERE er værd at lytte til og opleve til koncerter. DET som de har tilfælles er energien og driv, samt de er VIRKELIG DYGTIGE MUSIKERE :) KUNST MED NERVE! Jeg kan IKKE vente med at opleve mere og se hvor de udvikler sig hen ad i fremtiden. CHECK dem ud!!!

Det er bare et udtryk fra en fjern verden

For lang tid siden, den gang da verden var stor og vågen og jeg var lille og en relativ ny opkomling i den, begyndte jeg på at skabe en lille verden, hvor både gode og dårlige følelserne måtte være, og hvor solen trods alt skinnede hver morgen.


Det startede da jeg som 2 til 3 årig i børnehaven fandt ud  af at papir på et overordnet plan, var magisk for mig, fordi det var uden en egentlig farve eller holdning til, hvad jeg skulle og ikke skulle.


De første gange jeg tegnede var jeg ikke bevist om hvilke farver jeg tegnede med. Jeg var bare glad for at tegne kruseduller, bevægelsen med armen var i sig selv en befriende sjov ting, især fordi der skete noget på papiret. Det hvide magiske univers, der afspejlede lyset udenfor, i vandet ved strandkanten og  i vindues karmen derhjemme, fik lige pludselig liv. Der skete noget.  Jeg forstod det ikke på et abstrakt plan på det tidspunkt, men jeg synes det var interessant, at det jeg gjorde satte noget i gang på papiret.
























Jeg opdagede, at hvis jeg tegnede en linje med en bestemt tyngde overfor en anden skete der noget. Jeg fandt også ud af, at  krusedullerne med de lyse farver gjorde mig glad,  og de mørke steger på en elle anden måde trak mig ned, gjorde mig kaosagtig og bange. 






På det tidspunkt var jeg selvfølgelig ikke så bevidst om, at jeg ved dårlig humør tog en mørk farvetush fra blokken med tusher og tegnede hurtige og spidse streger på papiret og ved godt humør tog lyse farver og begyndte at tegne cirkler og former. Jeg havde endnu ikke lavet sammenkoblingen, den kom først, da jeg så i bøger og begyndte at se, se hvordan former blev til ansigter og kroppe, der med de, der ord sagde noget, som kroppen udtrykte. 


Ked af det var tårer i øjnene og en anspændt krop. Det gode humør kom til udtryk i smilende opadvente mundvige og linjer omkring øjnene, fordi øjnene blev mindre og huden omkring dem kom til live, samt det der glimt i øjnene, der strålede, når smilet var på sit højeste og latteren hørtes.


Ved bevidstheden om ord, udtryk og farvers dynamik på et mere praktisk/konkret plan begyndte jeg for alvor at blive grebet af det, at fylde et papir ud at bruge armene og give havfruen på papiret et udtryk, som regel smilte hun til mig fra papiret, men hun kunne også være ked af det. Jeg kendte godt den virkelige historie om den lille havfrue, og ligheden mellem tegningernes mørke og de dårlige dage er slående nærmest, som klæber de til hinanden i en omgang pot og pande. At måden hun var tegnet på afslørede mit humør, vidste jeg stadig ikke.  Jo havfruerne og havmændene lignede da lidt dem jeg havde set i bogen, og hvor mange gange har jeg ikke kylet papiret væk, tud brøllet, slået i bordet, og revet mig i håret,  fordi  der var noget på papiret, som ikke lignede det billede, jeg havde for mit indre blik .  
















Jeg kan huske perfektionistens greb der i skolealderen i min mave, der snorede sig sammen, hvis tegningen ikke lignede det jeg havde set for mit indre blik, og ordene som fløj igennem min bevidsthed med skarpe pile. DU er DUM, IKKE som de andre, hvad fanden laver du!! RET så den STREG! Der var dog altid et spørgsmål eller en reflektion bag det hele, som  fik mavekrampen til at dæmpe sig og  give mig et andet perspektiv på selve situationen. HVORFOR?? Jeg spurgte altid mig selv hvorfor?? Hvorfor skulle jeg være dum, hvis jeg kunne spørge mig selv om hvorfor ? Da jeg ikke fik nogen begrundelse nogen steder fra, fortsatte jeg med at tegne havfruen, hvis jeg synes selve tegningen havde en værdi for mig. 


OM det var fordi jeg synes den var perfekt eller processen havde været  tilfredsstillende, synes jeg er svært at afgøre. Jeg tror, det var følelsen af at være mæt, der afgjorde det.


Egentligt må det være DERFOR jeg aldrig stoppede med at tegne og skrive stilhæfte  op og ned med lange fortællinger om prinsens flugt fra ulve i den mørke skov på vej til prinsessen og senere tegninger af idoler eller bare en bestemt situation. DET GJORDE MIG MÆT OG fredfyldt ikke tilfreds egentligt men mæt. 














Der må havde været en følelse af at have sagt et eller andet, givet et eller andet af sig selv, men også fået afløb for glæde og vrede i papirets lille univers, måske er det derfor, jeg i dag tager blyanten op, og kikker på papiret med den samme fascination og glæde eller behov for, at udtrykke noget indefra igennem farver, streg og skildring af situationer, som har gjort indtryk på godt og ondt. Det er  dog først senere at jeg trængt ind til kernen af hvad alle havfruerne, og forsøget på at tegne vand egentligt skulle bruges til i det lange løb.








SLUT












Det vil være næste blogs  tema, at vise hvordan et enkelt menneskes udtryk kan forandre sig igennem årene. Jeg vil vise nogle af mine tegninger og malerier her på min blog. Til næste gang: Pas godt på jer selv og del kærligheden med dem, som trænger mest til den.  

Hvor er jeg!

Dette indlæg handler om online kulturen, som jeg ikke kan frasige mig at være en del af på godt og ondt.


HVOR er jeg!

Kender i det: Man går ned af gaden på vej til en dagligvare butik eller et møde. Man har smartphonen fremme, og en tweet  om hvad man skal have i supermarkedet skal skrives. Et banner på tlf  afsløre en besked på facebook og ens notifikationer fra instagramkontoen blinker lystigt med.  Hjertet slår hurtigere og det flimre for øjnene. Er jeg god nok, gør jeg det godt nok?? BEKRÆFTIGELSE ! De overvejelser, når lige at flyve igennem ens sind og få leje i ens tanker, inden man kikker op, og tænker: HVOR er jeg.  Hvad var det nu jeg skulle??? Man står lige et par sekunder og kikker sig rundt omkring. Ser den verden man lever i og mennesker, som går forbi. Møder et smil og blik, mens man putter tlf i lommen, og erkender at man står foran supermarkedet hvor man ikke skal andet end at købe en liter mælk. Man er da for sej til at skrive om mælk på facebook er man ikke?? Selvfølgelig skal man også have købt ind til den salat, man skrev på twitter, man skulle lave, og veninderne kommer forbi for at spise med. Jo man kunne jo prøvesmage salatten i aften og poste et billede på Instagram med et varmt fotofilter. HYGGE, overskud!

Telefonen kommer frem igen og en status opdatering smutter ud i verden hurtigere end tifinger systemet vil erkende nederlaget til toutch skærmen og en øvet tommelfinget, men HVOR er jeg.  Jo jeg er ved at købe ind og lave mad, udstråle overskud? Er det fordi, jeg ønsker at sund lave mad, eller er det et ønske om, at leve et anerkendt liv??


Personligt har jeg da haft sådanne øjeblikke og tænker stadig på: Hvad er et anerkendt liv. Hvad er det for mig??

Jeg ved det godt! Det gamle spørgsmål fra manden med kraniet i hånden: TO be. Or not to be, popper op i min bevidsthed. Jeg kan huske engelsk timerne i det lille folkeskoleklasse lokale, hvor bl.a Shakespeare,s vidunderlige ordstøm, gav den ellers grå hverdag flere farver og nuancer, de var som en magisk farveblyant som gav følelserne inden i et sprog, og gav et mere nærværende syn på den simple hverdag, så man kunne se farverne og magien i det liv, man var i. MULIGHEDERNE!

Mine næste indlæg skal derfor handle om at finde ind til kernen af det jeg vil, og det som er et anerkendt liv ifølge mig. Min hverdag skal have farver og magi, og mine drømme skal matrialiseres i denne verden.

DET er der hvor jeg er!

Prinsen på den hvide hest kommer ikke fra min telefon,  nej endnu bedre: Han kommer på sin cykel i den virkelige verden en dag, hvor jeg mindst venter det. Jeg håber bare jeg har lært at se i farver og nuancer til den tid, så jeg kan se ham og ikke tager alle mine forventninger fra og til om hvordan det skal være op af lommen og tænder for skærmen i håbet om at få DEN besked, den tweet eller det blink.

Jeg håber nærmest han støder ind i mig på sin cykel så alle forventninger falder væk og  intet er påtaget, når han galant hjælper mig op og smiler til mig inde fra, mens han viser oprigtig interesse.

Det er der hvor jeg gerne vil være!