mandag den 28. juli 2014

Grønt og godt del tre!

Bag enhver svagpissers lukkede øjne gemmer sig lysten til forandring og at gøre noget ved det,  som stopper en fra at komme i mål med, det man skal!


Da jeg begyndte på min kur, og mit forsøg på at forandre min livsindstilling og mit livsgrundlag, tænkte jeg ikke over overstående påstand fra min side. Den kom først til mig her i aften, hvor jeg tændte computeren og ville skrive dette indlæg.

Spørgsmålet er så bare, hvordan åbner man sine egne søvnige øjne overfor den baske virkelighed?

Jeg ved ikke hvad, der virker for den enkelte, men for mig virkede det at åbne mit køleskab som en øjenåbner. Jeg kunne nærmest råbe derind og høre mit eget ekko, så tomt var det. En sur gammel parmesan ost hvæssede pludselig tilbage. Dens grønmossede vinger foldede sig ud og dens stinkkanon skød salve efter salve efter mig. Heldigvis nåede jeg at lukke køleskabsdøren i før dunsten ramte mig og med bankende hjerte måtte jeg erkende, at mit køleskab var blevet indvandret.

FØRSTE reaktion var at fordufte ud af køkkenet, men så! Hvorfor skulle den gamle stinkende parmadrage overtage mit køleskab? DET er mit køleskab og mit LIV!

Iført min rustning, forklæde og handsker, nærmede jeg mig med en tang i den ene hånd og et låg, som skjold i den anden hånd. Jeg kunne høre den var parat derinde, den skrabe mod døren og hyllede den ene forbandelse efter den anden mod mig, men denne gang var jeg parat..............................................


 Dette var første del af hvordan jeg prøver at gøre mit eget liv til mit eget liv og næste gang vil fortsættelsen afsløre hvad der skette med osten, mit køleskab og mit liv!!!


Det skal siges at jeg har tabt 2 kilo ca og er nede på ca 58 kilo! Grundet at jeg løber mindst 3 gange om ugen og går med BALOU, jordens dejligste hund, Japansk Spids. 







Det er mig på billedet. Bare så I ved det;)