onsdag den 18. februar 2015

Filmene i mit liv

I går aftes satte jeg en film på og faldt i søvn foran fjerneren. Theen var kold da jeg vågnede og gik i seng der ved elleve tiden. Filmen sad ikke fast i hukommelsen. Jeg kom derfor til at tænke på, hvornår jeg sidst havde set en mindeværdi film.

Der er to film i mit liv, som har rykket ved min verden.

Den kroniske uskyld

Den kroniske uskyld- trailer 

Fra 1985 og er instrodueret af Edward Fleming.

Den er baseret på Klaus Rifbjergs bog - Den kroniske uskyld fra 1958, som handler om at blive voksen og opleve voksenverdens baske virkelighed. To drenge går i gymnasiet, og den ene bliver forelsket i en pige han møder til en fest, men mørket skygger for lykken i hendes blik. 

Grunden til, at jeg synes dette er en fantastisk film, er dens måde at skildre tranformationen fra ung til voksen på. Dens ærlige tilgang til voksenlivets realiteter, og de valg man træffer uden rigtigt at kende konsekvenserne i den fase af livet er enestående efter min mening. Jeg kan huske, at jeg begyndte at reflektere over tilværelsen og konsekvensen af mine valg.


About Time


Denne film er fra 2013 og er en anderledes og sød kærlighedshistorie. 
Den unge Tim Lake fra Cornwall i england blive en dag indviet i familiens hemmelighed. Mændende i familien kan flytte sig fra det ene tidsrum til det andet og påvirke begivenhederne i det. Da han flytter hjemme fra begynder mulighederne og ansvaret at få sin værdi i hans bevidsthed.

Det, jeg som tiltrækker mig ved denne film er, varmen og den interessante historie. Dens livsbekræftigende budskab og det at en film med en sådan varme og dejlig feel good effect i denne verden stadig bevarer sin seriøsitet og integritet uden at være naiv.

Jeg kan derfor godt anbefale at se disse film.  Vi har sikket alle set Den kroniske uskyld i skolen, men et gensyn med den fra et voksent synspunkt, tror jeg ikke skuffer. About time er selvfølgelig velegent til en kæresteaften eller veninde aften, og dens mange muligheder for gode samtaler om dejlige ting i livet er sjælden set. Det er netop en af de film, man stopper op efter at have set også drikker et glas vin sammen med sin kæreste eller veninde/ ven, hvor man bare sidder og taler sammen i timevis omkring selve historien og budskabet i filmen, opløftet og med fornyet livsperspektiv.

Det var to gode film til de sene sommeraftener.  Næste blog vil handle om bøger og glæden ved ord.