torsdag den 5. november 2015

Før julenissen ses på gader og stræder

Dette er et blogindlæg om den obligatoriske højtid: JUL. 

 

Før julenissen ses på gader og stræder

 

Dagen i går var en anderledes dag, jeg tog billeder af et band på klub om aftenen, og ventede julebesøg i dag.

Jeg husker tydeligt, hvordan den ulidelige spænding inden julen for alvor blev rød. Nisser i rødt, udsmykning i butiksvinduer og julekalenderen på DR, hvor nissehuer og risengrød 
fyldte barndoms stuen med forventning og spænding. Hvad skulle det hele dog ende med!

Sådan var det også i går. Den, der før jule stemning, der brede sig med lys på bordet, og julethe.

Dog var der noget, som var anderledes.

Glæden ved julegæsten var den samme, men selve glæden ved højtiden har forandret karakter.
Den var blevet mere neutral overfor vinduesudsmykningerne og gaverne på selve aftenen. Det, som
er mest værd i dag, er glæden ved at se slægtninge og bruge tid sammen med dem.

Jeg kan stadig finde glæde i fx julekalenderen, men på et andet plan. Jeg ville faktisk nogle gange ønske, at der kun var EN julekalender, som blev vist på TV. Så alle så den samme julekalender, og vi havde noget fælles at snakke om. Efter min mening, er det det julen handler om at være fælles om noget og have det rart sammen.

Jeg håber derfor, I alle får en god december og juleaften med slægtninge og vennesammenkomster.


Venlig hilsen Majbritt


mandag den 10. august 2015

Stille søndags gøren og laden


Dette er et blogindlæg med et digt, som er skrevet en stille søndag i august.  Muligvis dårligt digt, men det er jeg ligeglad med. Jeg kan bare godt lide ideen med det. 



I skyggen af æbletræet

marts/april: Hvide blomster på æbletræet. I barndommens have puster en blid vind til de sarte pastelfarvede blade. 
Duften af nyt liv spreder sig med de yndige og sarte blades hvirvlen i vinden.
Elegant når de græssets silkebløde flade.
Det er deres eneste rejse i deres tid her, hvor det hele sker.

Der i skygge af æbletræet ligger jeg på græsset.
Det en afslappet dag i weekenden.
Solen brænder højt på den purperblå himmel med de sarte hvide skyer, og en lille pige, der leger mørket er giftigt hopper rundt på græsplænen.
Hun hopper fra solstråle til solstråle i en evig leg,  og møder mit blik i sin grønne kjole.
Håb og glæde hviler i hendes bliks grønne gange mod sjælens inderste rum.
Uden nogen varsel, trækker hun pludselig på skuldrene og vender rundt.
Hun forenes med solens flimrende energilys.
Opløses som gnister på en stjernekaster, der langsomt kommer til sin ende, og lader mørket blive tilbage.
Tilbage i mørket sidder jeg og fryser på græsplanen.
Blæsten har gemt lidt fra vinteren til nu, mens jeg tager mit tæppe om mig og går inden for.

august/september: Store æbler glinser rødt på de store æbletræ i skæret fra eftermiddags sols sidste varme solstråler en afslappet dag i weekenden.
Det høje sommer græs føles blødt, som silke mellem mine fingerer, og jeg vender blikket mod himlens blå hav.
Da jeg får øje på det smukkeste røde æble, tager jeg det fra træet, uden skyldfølelse.
Snarere med en lettelsens følelse.
Det smager forrygende sødt og modent.
Æbleskroget hvirvler i luften så smukt før det lander på den tørre plæne med en næsten ubemærket stille lyd.

For enden af skroget toner en voksen kvindes fødder frem for mit blik.
Hun står der, i en hjerterød kjole uden at sige et ord, men jeg genkender blikket i hendes øjnes grøn.
Et stille smil lyser i hendes øjne, mens hun vender sig om, og går bort i det begyndende tusmørke.
Jeg bliver siddende i aftenskumringens gyldensorte time, og tager min bog frem.
Kulden har ikke nået mig endnu, den glider først ind over land i de første nattetimer.
Mit tæppe er så blødt og varmt rundt om kroppen, og jeg nyder min bogs mange smukke sætninger.
Månestråler farver papiret sølvskinnende, mens stjerner leger på himlen.
Der i månens lys toner en gammel kvinde frem for mit blik.
Håret er hvidere end sne og den hvide kjole lyser op i natten, men øjnene.
Øjnenes blik genkender jeg.
Hun studerer mig på afstand og rækker sine lange krogede fingre ud efter mig, mens hun hvisker sagte: Kom med mig."
Uden at vide hvorfor vender jeg mig om og løber indenfor i mit barndoms hjem.
Siger farvel til min mor og smutter ud af døren til mit eget liv.
Tilbage i mørket står hun og slå en nøgtern latter op. "VI ses igen."









onsdag den 13. maj 2015

Grønt og godt del 4

Sundhedsformidler kursus / uddannelses start og fantastiske muligheder i voksenlivet

 I tirsdags startede jeg på sundhedsformidler uddannelsen tilknyttet frivilligt arbejde i mit lokale fælleshus. Tanken er at lærer metoderne til et bedre og sundere og mere værdifuldt liv igennem disse kurser. Det gode ved dem er så at man kan give en masse videre bagefter, af erfaring og at hjælpe andre igennem motivation og støtte til at leve et godt liv.

Mit mål er at komme ned på 53 kilo inden 2016.  Jeg vil bruge denne uddannelses muligheder til, at bruge mig selv som prøveklud og finde en styrke som andre kan få gavn af.

Når man er færdig med kurset / uddannelsen kan jeg som frivillig rådgive og undersøge mulighederne for andre, som gerne vil igang med at få en ordentlig livsstil.


Kurset varer over 10 gange og har hvert gang forskellige oplæg og tema. Personligt glæder jeg mig til at få lidt mere perspektiv på min egen livsstil.


Vi afslutter kurset med et engagement for lokalområdet og det blir super sjovt og godt. Her på bloggen kan man følge processen.

I mellemtiden, så vil jeg lige give denne gode opskrift videre på et lækkert måltid mad.

Jeg kalder det: Kalveculotte steg med kartofler og rokost.






Ingredienser:

Vildmose kartofler
Kalveculote steg
Gullerøder
løg
hvidløg
Spidskål
Olivenolie
Smør (saltet)
laverbærblade
salt og peber
Frisk krus persille

Opskrift:

Kødet og kartoflerne. 
Først tænder jeg ovnen på 200 grader, hvorefter jeg skræller kartoflerne, og skrærer dem i små både. Hæller dem i et fad med olivenolie salt og peber. 
Jeg piller og skærer 6 fede hvidløg. Når jeg har ryddet op efter første det, tager jeg kødet frem og skærer riller i den opvendte overflade. Salt og peber gnubber jeg ind i rillerne og tilsidst putter jeg laverbærblade ind i rillerne også. Den bliver så sat ind i midten i den forvarmede ovn på 200 grader - varmluft.

Salaten:
Jeg skræller gulerødderne  og river den med et rivejern. Spidskålen river jeg også, og løgene bliver skråret i fine stykker. Dressingen består af hvidløg, salt, peber, olivenolie, rødvinseddike og lidt sukker efter tilsmagning.


Jeg sætter kartoflerne i ovnen , hvor stegen har stegt i ca 10 minutter, og skruer efter 5 minutter ned på 120 grader. Efter 20 minutter kikker jeg til stegen og hælder lidt af væden fra fadet over den. Jeg lader der gå yderligere 30 minutter før den tages ud og jeg skærer i den for at tjekke om den er gennemstegt. Farven på godt være mild rosa, men kødsaften skal være gylden og ikke rød. 


Når jeg dækker bord har jeg taget både kød og kartofler ud og lader dem stå på komfuret med staniol over.

Når alt er klart henter jeg kød, kartofler og salat.

VELBEKOMMEN :)

lørdag den 18. april 2015

Skriftens sprog!

Skriftens sprog!

Jeg elsker ord! De er noget af det mest dyrebare, jeg har i mit indre liv.  Især når de smelter sammen til et mål, en tanke og skaber en konstruktiv handling både mentalt og fysisk. Der er noget tilfredsstillende ved at lade et mål tage form af ord i ens bevidsthed og så skabe en handling, der enten fører en til målet eller giver en et skub i den rigtige retning mod målet.

I går bestemte jeg mig fx for, at  jeg ville begynde at skrive en dagbog. Den skal være konstruktiv og brugbar. IKKE bare fyldt med klassiske sætninger, som: Hvorfor dit og dat osv. Den skal være præget af tankegangen: Hvad vil jeg, og hvordan kommer jeg derhen!

Dagbogen er købt, og jeg glæder mig til at se hvad der sker, når det hvide papir ikke bare er blankt. Det bliver interessant, at se om jeg kan følge min målsætning om en konstruktiv dagbog, eller om jeg falder i:  jeg er en 35 årig kvinde, uden noget som helst, fælden. "

Jeg har derfor genopfrisket Dalai Lamas bog: Kunsten at leve lykkeligt!






Jeg er fascineret af hans konstruktive tilgang til livet, og så var den spænende at læse.  Andre bøger, som har været mig en stor kilde til læring og udvikling er:

Fjeren og Rosen af Josefine Ottensen





Skildringen af mandelige og kvindelige elementer var mig dybt fascinerende, som ung pige, på vej til at blive voksen.

Kort fortalt handler Fjeren og Rosen om en pige og en dreng fra to lande, der bekriger hinanden, som bliver forelsket. Fjeren symboliserer det femine i hendes land og køn, hvor rosen står for det maskuline i hans land og væsen. Jeg kan huske, at bogen gjorde mig opmærksom på forkellen mellem de to køn, og generelt gjorde mig opmærksom på kontrasterne. Det var så min opgave at finde ud af, hvor jeg selv ville være i det spektra. 


Bøger jeg ikke kan fornægte har betydet meget er: Ringenes Herre triologien.





Skildringen af magt og forfald er ret unik og aktuel.


Jeg vil, som næste projekt give mig i kast med at læse et par bøger af tyske Günter Grass.  Ha en dejlig weekend alle sammen. 










 
 


onsdag den 18. februar 2015

Filmene i mit liv

I går aftes satte jeg en film på og faldt i søvn foran fjerneren. Theen var kold da jeg vågnede og gik i seng der ved elleve tiden. Filmen sad ikke fast i hukommelsen. Jeg kom derfor til at tænke på, hvornår jeg sidst havde set en mindeværdi film.

Der er to film i mit liv, som har rykket ved min verden.

Den kroniske uskyld

Den kroniske uskyld- trailer 

Fra 1985 og er instrodueret af Edward Fleming.

Den er baseret på Klaus Rifbjergs bog - Den kroniske uskyld fra 1958, som handler om at blive voksen og opleve voksenverdens baske virkelighed. To drenge går i gymnasiet, og den ene bliver forelsket i en pige han møder til en fest, men mørket skygger for lykken i hendes blik. 

Grunden til, at jeg synes dette er en fantastisk film, er dens måde at skildre tranformationen fra ung til voksen på. Dens ærlige tilgang til voksenlivets realiteter, og de valg man træffer uden rigtigt at kende konsekvenserne i den fase af livet er enestående efter min mening. Jeg kan huske, at jeg begyndte at reflektere over tilværelsen og konsekvensen af mine valg.


About Time


Denne film er fra 2013 og er en anderledes og sød kærlighedshistorie. 
Den unge Tim Lake fra Cornwall i england blive en dag indviet i familiens hemmelighed. Mændende i familien kan flytte sig fra det ene tidsrum til det andet og påvirke begivenhederne i det. Da han flytter hjemme fra begynder mulighederne og ansvaret at få sin værdi i hans bevidsthed.

Det, jeg som tiltrækker mig ved denne film er, varmen og den interessante historie. Dens livsbekræftigende budskab og det at en film med en sådan varme og dejlig feel good effect i denne verden stadig bevarer sin seriøsitet og integritet uden at være naiv.

Jeg kan derfor godt anbefale at se disse film.  Vi har sikket alle set Den kroniske uskyld i skolen, men et gensyn med den fra et voksent synspunkt, tror jeg ikke skuffer. About time er selvfølgelig velegent til en kæresteaften eller veninde aften, og dens mange muligheder for gode samtaler om dejlige ting i livet er sjælden set. Det er netop en af de film, man stopper op efter at have set også drikker et glas vin sammen med sin kæreste eller veninde/ ven, hvor man bare sidder og taler sammen i timevis omkring selve historien og budskabet i filmen, opløftet og med fornyet livsperspektiv.

Det var to gode film til de sene sommeraftener.  Næste blog vil handle om bøger og glæden ved ord.


onsdag den 14. januar 2015

WHAT is LOVE...............

Dette indlæg handler om kærlighed anno 2015. Hvordan begrebet kærlighed, if'ølge mig, har forandret sig i dets overførte og rent praktiske betydning.   

WHAT IS LOVE......



Egentligt keder emnet kærlighed mig! Det er faktisk for bombastisk og måske også lidt for ensfarvede, efter min mening. Mand forelsker sig i ung, smuk kvinde, og tilbederen lider af hjertesorg, eller manden forlader konen efter 10 år, når tyndekraften i ægteskabet er blevet lige så græl, som dette emne er tungt. Klicheerne flyder tykt fra læberne som sirup, når jeg reflekterer over begrebet kærlighed, mens en kærligheds sang spiller på youtube, og jeg sidder stille i forundring over, hvorfor det er nærmest umuligt at finde en sang, som ikke omhandler kærlighed.

Der er et ord, som jeg synes karambolerer med ordet kærlighed, og det er ordet: Begær! Er det det alle "kærlighedssangene" i virkeligheden handler om? "She is beautiful..., "I love her...", He´s my man...,"blablabla.... Floskerne er mange og som regelt tilknyttet en barbiedukke og en Kent. Ja den er god nok. Aqua havde faktisk ironien med sig med sangen: Barbie Girl.





Jeg for stadig flash back til slut 90érne, hvor den kom frem, og jeg var begyndt at interessere mig for bylivet og kødmarket, når jeg hører den sang. Der hvor den rammer plet, er ved den ironiske distance til begrebet kærlighed. Den mangler faktisk idag. Den ironisk distance til kærlighed,  egen livsstil og materialisme. Selvhøjtidligheden har overtaget sammen med retfærdiggørelsen af, at smukke unge mennesker får mere og har mere. Faktisk har idealet fået magten, i steden for flertallet af mennesker.


Kan jeg så være tilfreds med det.  Ikke at have magten i mit eget liv? NEJJJJJ!!!!!!!!!!

Jeg blev født,  som alle andre ,og det gør mig lige så værdig til kærligheden, som alle andre! ALLE mennesker har brug for anerkendelse, omsorg og gensidig respekt. Giver man kærlighed den betydning, får man lige pludselig et andet perspektiv på, hvad den kan give i ens liv.


Jeg vil slutte af med vendingen -Man er nød til at se for at blive set - og et nummer, som inspirerede mig til overskriften  på dette indlæg. EN gammel klassiker af Haddaway.







Masser af kærlighed til jer

<3