For et par dage siden, var det rigtigt koldt og tunge snefnug føg udenfor stuevinduet i mit barndomshjem. Jeg drak en kop kakao, men jeg lunede mig ved brændeovnen, hvor ilden smøg sig sultent op af brændestykkerne og varmede så dejligt i stuen . Som en doven kat, lå jeg bare der på et par puder på gulvet og nød varmen fra brændeovnen. Varmen gjorde mig mat men glad og træt, dens tunge greb slørrede mit syn, og mine øjne plirrende for at holde sig åbne, men det lykkedes ikke.
Mit indre blik blev skarpt igen, og jeg følte varmen fra sydens sol og en dejlig strandbreds horizont linie stod skarpt for mit blik. Solen bagte, og instinktivt vidste jeg, hvor jeg var. På verdens bedste strand ved Rio de Janero i Brasilien, et land jeg altid gerne har villet besøge.
I det fjerne hørtes lyden fra karnevalet. Lyden af glade mennesker i glad tilstand blandet med lyden af brasiliansk musik og synet af farverige kostumer, duftene og smilene gjorde verden for et øjeblik et magisk sted at være.
Jeg gik op af en gade nær standen og kom tættere på lyden af den fantastisk musik fra en lokal festlighed på en bar, hvor en gruppe unge musikere spillere på trommer, guitar olietønder, og en kvinde med en fantastisk mørk stemme sang for.
I et øjeblik stod jeg bare der i udkanten af sceneriet, så til mens handlinger bare flød forbi min lille bobel.
Det var karnevalets første døgn, og stemningen var høj. Øl blev langet over disken i den lille lokale bar, et gadehundeslæng med en mørkebrun og stor hund, der havde bagtrop af de brogede og mindre gadekryds luntede sløvt forbi. I et kort sekund lignede de en gruppe mennesker, der fulgte deres leder til det sidste.
Timerne var gået og den mørkeblå himmel vidnede om nattens kommende eventyr, samt et kølig brise, der nåede mig og min bevidsthed fandt tilbage til nuet. I baggrunden hørte jeg en dør blive lukket og mor, der mindede mig om, at jeg skulle lave aftensmad.
Sommetider er drømme en søjle, der, som en rygræd for hele livet til, at holde sig oprejst, men nogle gange er virkeligheden rygrædens knoglemarv.
;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar