Hvor er jeg!

Dette indlæg handler om online kulturen, som jeg ikke kan frasige mig at være en del af på godt og ondt.


HVOR er jeg!

Kender i det: Man går ned af gaden på vej til en dagligvare butik eller et møde. Man har smartphonen fremme, og en tweet  om hvad man skal have i supermarkedet skal skrives. Et banner på tlf  afsløre en besked på facebook og ens notifikationer fra instagramkontoen blinker lystigt med.  Hjertet slår hurtigere og det flimre for øjnene. Er jeg god nok, gør jeg det godt nok?? BEKRÆFTIGELSE ! De overvejelser, når lige at flyve igennem ens sind og få leje i ens tanker, inden man kikker op, og tænker: HVOR er jeg.  Hvad var det nu jeg skulle??? Man står lige et par sekunder og kikker sig rundt omkring. Ser den verden man lever i og mennesker, som går forbi. Møder et smil og blik, mens man putter tlf i lommen, og erkender at man står foran supermarkedet hvor man ikke skal andet end at købe en liter mælk. Man er da for sej til at skrive om mælk på facebook er man ikke?? Selvfølgelig skal man også have købt ind til den salat, man skrev på twitter, man skulle lave, og veninderne kommer forbi for at spise med. Jo man kunne jo prøvesmage salatten i aften og poste et billede på Instagram med et varmt fotofilter. HYGGE, overskud!

Telefonen kommer frem igen og en status opdatering smutter ud i verden hurtigere end tifinger systemet vil erkende nederlaget til toutch skærmen og en øvet tommelfinget, men HVOR er jeg.  Jo jeg er ved at købe ind og lave mad, udstråle overskud? Er det fordi, jeg ønsker at sund lave mad, eller er det et ønske om, at leve et anerkendt liv??


Personligt har jeg da haft sådanne øjeblikke og tænker stadig på: Hvad er et anerkendt liv. Hvad er det for mig??

Jeg ved det godt! Det gamle spørgsmål fra manden med kraniet i hånden: TO be. Or not to be, popper op i min bevidsthed. Jeg kan huske engelsk timerne i det lille folkeskoleklasse lokale, hvor bl.a Shakespeare,s vidunderlige ordstøm, gav den ellers grå hverdag flere farver og nuancer, de var som en magisk farveblyant som gav følelserne inden i et sprog, og gav et mere nærværende syn på den simple hverdag, så man kunne se farverne og magien i det liv, man var i. MULIGHEDERNE!

Mine næste indlæg skal derfor handle om at finde ind til kernen af det jeg vil, og det som er et anerkendt liv ifølge mig. Min hverdag skal have farver og magi, og mine drømme skal matrialiseres i denne verden.

DET er der hvor jeg er!

Prinsen på den hvide hest kommer ikke fra min telefon,  nej endnu bedre: Han kommer på sin cykel i den virkelige verden en dag, hvor jeg mindst venter det. Jeg håber bare jeg har lært at se i farver og nuancer til den tid, så jeg kan se ham og ikke tager alle mine forventninger fra og til om hvordan det skal være op af lommen og tænder for skærmen i håbet om at få DEN besked, den tweet eller det blink.

Jeg håber nærmest han støder ind i mig på sin cykel så alle forventninger falder væk og  intet er påtaget, når han galant hjælper mig op og smiler til mig inde fra, mens han viser oprigtig interesse.

Det er der hvor jeg gerne vil være!